23948sdkhjf

Butikscentre for over 3 mia. risikerer udskydelse

Ifølge CRM-Byggefakta er det i 35 af 42 tilfælde usikkert, om planlagte butikscenter-projekter kommer i gang i år.
I alt var der oprindeligt planlagt butikscentre for 3,8 mia. kroner i 2010, men det er kun byggeri for omkring 600 mio. kroner, der kan anses for ’sikkert’ i 2010. Det oplyser dagbladet Børsen.

Skanderborg Citycenter til 320 mio. kroner er det største projekt, der ser ud til at køre planmæssigt igennem 2010, mens store centerplaner i Viborg, Sønderborg og Hillerød til gengæld svæver i det uvisse.

Et lille lyspunkt er dog, at 2010 ser ud til at overgå 2009 i aktivitet. Her blev der således kun igangsat butikscentre for 494 mio. kroner.

Finansieringen er det største problem
Hos Datea, der er blandt landets største administratorer af butikscentre, mener man ikke, at det er manglende købelyst, der er årsag til problemerne.

Derimod handler det i høj grad om, at det er svært at skaffe den nødvendige finansiering, og den tendens ser ikke ud til at ændre sig lige med det samme:

- Vi forventer, at byggeriet af butikscentre kommer i gang igen, men der kan godt gå et par år, før krisen er drevet over, og aktivitetsniveauet blevet normaliseret, siger afdelingsdirektør Thomas Beck til Børsen.

Dateas ejer, Dades, har selv mærket problemerne på egen krop med tre centerudvidelser på standby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094