23948sdkhjf

KBC Byg ruster sig til ekspansion

Aktiviteten kører på lavt blus, men firmaet spår tre gode år i 2009-2011. Forklaring: I krisetider falder materialepriser og lønninger ud til entreprenørens fordel.
Hos KPC Byg var man i 2007 og 2008 gennem en kraftig tilpasning, der blandt andet reducerede bemandingen fra 230 til 80 ansatte.

Nu er organisationen trimmet til et lavere aktivitetsniveau, og på den baggrund ser grundlæggeren, den 67-årige Kurt Poulsen, positivt på mulighederne:

- Vi får tre gode år i 2009, 2010 og 2011, men på et lavt niveau, siger han til Børsen og spår en stabil markedsudvikling i de kommende år:

- Før var der stendødt, nu er der ikke længere helt dødt, og vi forventer lidt opgaver fra det offentlige, skolerenoveringer og kontorbyggerier som konsekvens af, at virksomhederne flytter, fortæller Kurt Poulsen.

Han oplyser endvidere, at KPC udnytter tiderne med lav aktivitet til at styrke likviditet, bemanding og kompetencer. Dermed satser virksomheden på at være klar til at rykke, når et opsving kommer:

- Vi er superlikvide og kan slå til, hvis der dukker et godt projekt op. Samtidig er vi klar til ekspansion, når krisen er forbi, slutter Kurt Poulsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22