23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Grontmij | Carl Bro
Civilingeniør Erling Thygesen, 46 år, er ansat som ny afdelingschef for Konstruktioner og Brandrådgivning. Han kommer fra en stilling som projekteringsdirektør i NCC Construction.

Grontmij | Carl Bro er en rådgivende virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og energi.

Hjem A/S
Lars Blavnsfeldt, direktør i Industri Udvikling A/S, er indtrådt i bestyrelsen.

Hjem A/S producerer typehuse.

JKE Design A/S
Administrerende direktør Henrik Nørgaard forlader sin stilling ved udgangen af marts 2010. Arbejdet for at finde en efterfølger er indledt.

JKE er en del af køkkenkoncernen Ballingslöv International AB.

Rias A/S
Klaus Willi Roth er fratrådt som formand, men forbliver i bestyrelsen. Ny formand bliver i stedet Jürgen Westphal.

Samtidig er Kurt Lausus og Peter Anton Swinkels begge udtrådt af bestyrelsen, mens Dieter Wetzel er indtrådt.

Rias leverer plastkomponenter til industrien

Swegon A/S
Jørn Schultz er pr. 1. februar ansat som ny adm. direktør for. Han kommer fra en stilling som area manager North Europe hos AL-KO Therm GmbH og har tidligere været afdelingschef i Glenco A/S.

Han er desuden formand for bestyrelsen i Danvak (Fagligt netværk for indeklima, komfort og energi).

Swegon udvikler, producerer og sælger indeklimaprodukter og ventilationsløsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079