23948sdkhjf

Århus på vej med plan for Ceres-grund

Kommunen har netop sendt lokalplanen for den 80.000 m² tidligere industrigrund i høring. Målet er at skabe en bæredygtig bydel, der formår at bevare det historiske præg.
Med rødder tilbage til 1856 har Ceres i allerhøjeste grad sat sit præg på erhvervslivet i Århus. Nu kommer bryggeriet også til at spille en rolle for den fremtidige byudvikling i den østjyske hovedstad.

Århus Kommune arbejder nemlig på at omdanne Ceres’ tidligere bryggeri-grund i det centrale Århus til byformål, og det nu blevet til et lokalplans-forslag, som netop er sendt ud i offentlig høring.

Forslaget for den 80.000 m² industrigrund lægger vægt på at skabe et bæredygtigt byområde, som indadtil rummer store arkitektoniske og bymæssige kvaliteter, og som udadtil udnytter og bidrager til de større landskabelige og bymæssige træk.

Hos Århus Kommune peger man på, at grunden, med sin attraktive placering, er oplagt til blandede formål som til kulturbyggeri, boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner. Det samlede omfang af bebyggelse vil maksimalt udgøre ca. 140.000 m² og skal kombineres med en grøn bypark i tilknytning til Århus Å.

I det samlede projekt forventes bebyggelsen at blive fordelt med ca. 35 % boliger, ca. 55 % erhverv, mens kultur-/uddannelsesinstitutioner ventes at lægge beslag på de sidste 10 %. Ud mod byparken og Århus Å er det planen at bygge i tre etager, mens der mod Silkeborgvej kan bygges i fem-seks etager.

Punktvist kan der blive tale om flere bygning på op til otte etager samt en enkelt ejendom på 18 etager. Højhusene er placeret under hensyntagen til, at der opstår mindst mulig skygge i forhold til omkringliggende naboer.

Om grunden
Ølproduktionen i Århus blev indstillet i 2009, og Ceres-området består i dag hovedsagelig af tomme produktions- og administrationsbygninger. Det er ejet af Royal Unibrew, som delvist benytter det som distributionsnet.

Planen er at bevare de tomme bygninger, der vurderes som bevaringsværdige på grund af byarkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079