CO2-besparelser i parcelhuset ligger lige for – hvad venter vi på?
Succeshistorierne skal frem i lyset, hvis boligejerne skal vælge energiforbedringer frem for et nyt køkken. Det mener Thorkild Ærø, direktør ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Vi har en million parcelhuse i Danmark, og halvdelen er opført mellem 1950 og 1980. Når ejerne har forbedret deres parcelhuse, har det desværre ikke været CO2-reducerende tiltag, der stod øverst på listen, men derimod nyt bad og køkken.
Det er beklageligt, fordi 40 % af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning, ventilation, belysning og varmt vand i bygninger. Det er også beklageligt, fordi vi med kendt teknologi kan spare 30-35 % på varmeregnskabet ved blot at efterisolere lofter og gulve, sætte lavenergiruder i vinduerne og udskifte olie- eller gasfyret. Indsatsen kan gennemføres inden for rammerne af almindelige 20- eller 30-årige byggelån, men flere barrierer skal overvindes, før parcelhusejerne leverer deres bidrag til den fornødne CO2-reduktion.
At spare 30-35 % på varmeregningen kræver en ret omfattende renovering, som de fleste ikke er parate til, hvis det ikke gøres i forbindelse med anden forbedring og vedligeholdelse af huset. Men med en let efterisolering af de omkring 580.000 parcelhuse i Danmark, som er opført mellem 1961 og 1978, kunne hver boligejer spare miljøet for ca. 500 kg CO2 pr. år. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på 15 % eller ca. 2500 kWh pr. hus pr. år. Det opnås alene ved at efterisolere loftet med ekstra 200 mm isolering og forbedre eller udskifte ruder eller vinduer.
Lysten til nyt bad og køkken kommer i første række
Før klimagevinsten er hjemme, skal en række barrierer imidlertid nedbrydes. Undersøgelser fra SBi har vist, at der er meget markante forskelle på, hvor meget sammenlignelige husstande bruger af el og varme.
Nogle husstande brugte dobbelt så meget energi på varme sammenlignet med andre, og nogle brugte tre gange så meget el som andre. Det store forbrug skyldes ikke nødvendigvis bevidst fråds, men for nogle mennesker er varme, lange bade, god varme i huset og mange el-apparater tændt på én gang lig med livskvalitet.
Så er der de husejere, der mener, at det er for dyrt at renovere, andre at de ikke har tid, visse orker ikke at have håndværkere i huset. Endelig er der mange, som ikke ved, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind. Hertil kommer konkurrencen med andre projekter som fx nyt køkken eller nyt badeværelse, der kan ses og giver status.
Hvis vi vil have flere til at efterisolere og investere i CO2-reduktion, skal vi tage højde for disse variationer og målrettet appellere til de forskellige typer af forbrugere.
Succeshistorier skal bryde barrierer
Barrierer for energirenovering er der således nok af, men mange barrierer kan faktisk nedbrydes. Det viser SBi's forskning, som har givet anledning til et katalog med virkemidler, der kan fremme sagen.
kataloget peger på fire grundlæggende barrierer, der skal overvindes. De handler om viden, økonomi, løsningsmuligheder og usikkerhed ved projektet.
Videnbarrieren kan nedbrydes med rådgivning og let adgang til løsningsforslag og svartjenester om energirenovering. Økonomiske og finansielle barrierer kan nedbrydes med klare ordninger om lånemuligheder, tilskudsmuligheder og garantiordninger kombineret med modeller for tilbagebetalingsforhold. Mangel på kendskab til løsningsmuligheder kan imødekommes med let adgang til konkret, professionel rådgivning og anvisninger med svar på tekniske og arkitektoniske problemstillinger. Den sidste barriere handler om usikkerhed, for selvom man ikke er ubekendt med løsninger og økonomi, afholder nogle sig alligevel fra at kaste sig ud i det ukendte.
Om vi opnår de potentielle CO2-besparelser i parcelhuset, afhænger således af et opgør med denne usikkerhed, og her er der kun ét middel der tæller: Masser af gode eksempler i form af succeshistorier om allerede udførte, uproblematiske, energirenoveringer.
Der kan spares næsten 5.500 terajoule (ca. 1.500 GWh) ved blot en let efterisolering af de omkring 580.000 parcelhuse i Danmark, som er opført mellem 1961 og 1978. Med ekstra 200 mm isolering på loftet og nye vinduer kunne hver boligejer spare miljøet for ca. 500 kg CO2 pr. år.
Kilde: Thorkild Ærø, Direktør, Statens Byggeforskningsinstitut
