23948sdkhjf

Særskat for erhvervslivet stiger i 2010

Dækningsafgiften stiger med cirka 300 mio. kroner i år. Det skyldes hovedsageligt stigninger i ejendomsvurderingerne, og udviklingen vækker bekymring hos Dansk Byggeri.
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunernes indtægter på dækningsafgifter i 2010 stiger fra 2,9 til 3,2 mia. kroner.

Stigningen skyldes hovedsageligt stigninger i ejendomsvurderingerne, som udgør beregningsgrundlaget for afgiften, men Dansk Byggeri er alligevel stærkt bekymrede over situationen:

- Virksomhederne er hårdt presset på likviditet og økonomi i det hele taget for tiden. Derfor er det alvorligt, at vi ser så markante stigninger i afgiften, siger Kathrine Stampe Andersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Det er især i hovedstadsområdet og i trekantsområdet, at kommunerne opkræver dækningsafgiften. Kathrine Stampe Andersen påpeger, at det står kommunerne frit for, om de vil pålægge afgiften på virksomhederne, og derfor ser hun kommunernes brug af afgiften som en god målestok for, hvordan det står til med erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner:

- Vi er nødt til at tage et politisk opgør med afgiften og det bør kommunerne også kunne se fornuften i, da kommuner er afhængige af økonomisk sunde virksomheder, der kan sikre skattegrundlaget ved indtjening og fastholdelse af lokal beskæftigelse - og dermed tiltrække yderligere arbejdskraft, slutter hun.

Læs mere om analysen på www.kommunalperformance.dk

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079