Snevejret sætter byggeriet på stand-by
De seneste ugers sne og frost begynder nu at kunne mærkes i byggebranchen. Nybyggeriet sættes på stand-by og arbejdsgiverne sender håndværkerne hjem, forlyder det.
- Det starter jo med at jordfolket går i stå, så går murerne i stå, og så er det en lavine, der går hele vejen igennem, siger Allan Vindfeld, der er formand for Træ- Industri og Byg i Nordjylland til DR om tilstanden i byggebranchen i øjeblikket.
Allan Vindfeld frygter at situationen med de hjemsendte håndværkere vil ende i fyringer og ledgihed.
Gruppeformand for Træ- Industri og Byg i Midtjylland Bent Ove Hansen nikker genkendende til situationen og tilføjer:
- Det er kommet bag på alle, at det har været så kold en vinter.
Kilde: DR Nyheder