23948sdkhjf

TK Development sælger retailpark i Stockholm

Den danske ejendomsudvikler har solgt en 14.300 m² stor retailpark i svenske Danderyd for godt 280 mio. SEK.
TK Development oplyser mandag, at koncernen har solgt retailparken Enebyängen i Danderyd ved Stockholm.

Køber er Commerz Real på vegne af fonden Haus Invest Europa, der har betalt cirka 280 mio. SEK for de 14.300 m².

Byggeriet blev indledt i november i år, og køber betaler i takt med, at projektet opføres. Første etape består af ni butikker og åbner den 28. oktober 2010. Anden og sidste etape ventes klar til brug i marts 2011.

TK Development oplyser, at centrets udlejningsgrad i dag ligger på 99 %. Blandt lejerne er kæder som Coop Extra, Plantagen og Sportson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1