23948sdkhjf

Lokale ildsjæle igangsætter udviklingsprojekter i Skive

Et Plan09-projekt i Skive Kommune baner nu vej for blandt andet en byskov, en multipark med fodboldbaner, et forenings-friluftshus, en energilandsby og grønne stier.
Skive Kommune har i samarbejde med forskere fra blandt andet Skov & Landskab på Københavns Universitet de sidste to år overdraget en del af kompetencen til lokale ildsjæle, når det gælder planlægning af natur og landskaber i kommunen.

Strategien har ført til, at der er udviklet fem "lokale områdeplaner", som nu indgår i kommunens planlægning af det åbne land.

Fem lokale studiekredse er som led i planprocessen kommet med bud på, hvordan man kan skabe langsigtet udvikling af åbent land. En udvikling, som både tilgodeser landskaber, natur, bosætning, friluftsliv og landbrugets interesser.

For eksempel er det ikke kommunen, men derimod berørte landmænd, som har udpeget arealer til nye, grønne strøg med stier og engarealer mellem landsbyer og kyster. Det sker fordi landmændene gerne vil bidrage til at styrke friluftslivet.

Gennem projektet er der også skabt en lang række projektidéer. For eksempel en produktionsskole for bogligt svage og utilpassede unge, æbleplantager, biogasanlæg og en byskov ved én af landsbyerne i området. Derudover har lokale investorgrupper købt en række bygninger, som det er planen at genanvende til nye formål.

For at finansiere en række af projekterne har de fem studiekredse nedsat arbejdsgrupper, som har skaffet midler fra landdistriktspuljerne. Undervejs har Skive Kommune og forskerne fra Skov & Landskab bidraget med faglig støtte til studiekredse og arbejdsgrupper og desuden også deltaget i at udvikle nye processer og planprincipper.

Skive Kommune har gennem projektet fået udviklet nye metoder til planlægning af det åbne land i kommuneplanprocessen. Blandt andet udpegning af 'landskabstypeområder" og udvikling af lokale landskabsstrategier. Man forventer at bruge erfaringerne fra projektet, når der skal lægges områdeplaner for resten af kommunen i de kommende år.

Læs mere om planerne på www.plan09.dk/skive
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094