Esbjerg Kommune udbyder strandpromenade i offentlig licitation
Interesserede firmaer har nu mulighed for at afgive tilbud på etablering af en ny strandpromenade i Hjerting.
Der er planlagt licitation på projektet den 20. januar, og Esbjerg Kommune indbyder nu interesserede virksomheder til at afgive tilbud på entreprisen.
Selve promenaden, som bliver cirka 660 meter lang, skal bestå af en pælefunderet trækonstruktion med azobéplankedæk, der placeres ovenpå den eksisterende stensætning. I promenadeforløbet skal der etableres tribuner, plateauer, ramper og trappenedgange til stranden.
På stranden skal der etableres en havpool udført af stålspuns og beton, som er delvist oversvømmet ved højvande, og som kan anvendes hele året af henholdsvis sommergæster og vinterbadere.
På stranden vil kommunen desuden etablere forskellige aktivitetszoner med klatre- og motionspæle samt en havplatform.
Læs mere om licitationen om tidsfrister på Esbjerg Kommunes hjemmeside