23948sdkhjf

Lavere resultat end ventet hos Asgaard

Ejendomsudvikleren kom ud af 2008/09 med et overskud på 6,2 mio. kroner før skat. Det er lavere end ventet, men ledelsen betegner det som acceptabelt i det aktuelle marked.
Ved regnskabsårets indgang forventede Asgaard Group et overskud på 10-30 mio. kroner. Det blev i tredje kvartal justeret til 10-15 mio. kroner, men da årsregnskabet mandag blev offentliggjort, lød resultatet på 6,2 mio. kroner før skat.

Omsætningen endte på 26,04 mio. kroner, hvilket er en nedgang på godt 58 mio. kroner sammenlignet med 2007/08.

Selvom resultatet blev noget lavere end ventet, betegner ledelsen årets udvikling som ”acceptabel” i lyset af de meget vanskelige forhold, der har præget ejendomsmarkedet:

- Regnskabsåret 2008/2009 har været en historisk vanskelig periode for ejendomsudviklingsvirksomheder, med meget vanskelige finansieringsforhold for udviklingsprojekter, markant stigende afkastkrav og faldende salgsaktivitet, konstaterer Asgaard i sin årsrapport.

Udviklingen har medført reduktioner i koncernens aktiviteter på flere punkter. Blandt andet er aktiviteterne i Sverige og kontoret i Århus blevet afviklet, mens aktiviteterne i Bulgarien, Litauen og Grækenland er neddroslet til et absolut minimum.

Flere positive aspekter
Trods de vanskelige forhold kan Asgaard-ledelsen også fremhæve lyspunkter fra det forgangne år. Blandt andet har man overtaget 30 % af aktierne i ejendomsudvikleren Tetris og sikret sig option på byggeretter og præsentation af plan for ”Hillerød Center Syd”.

Hvis projektet i Hillerød realiseres, vil det blive Asgaards største udviklingsprojekt nogensinde.

Usikre prognoser for 2010
De svære finansieringsvilkår på ejendomsmarkedet har i årets løb medført, at Asgaard i større omfang end tidligere har set sig nødsaget til at finansiere projekter via egenkapitalen.

Koncernen har dog fortsat relativt god likviditet og soliditet, og det kan i det kommende år give mulighed for at overtage projekter og ejendomme fra nødlidende aktører.

Blandt andet på den baggrund forventer ledelsen øget omsætning i forhold til det lave niveau i 2008/09, mens resultatet ventes at ende i niveauet 0-10 mio. kroner:

- Det betydelige spænd er udtryk for dels den generelle usikkerhed og dels at koncernens regnskabsprincipper gør, at vi først kan indtægtsføre indtjening på et projekt, når dette er solgt og afleveret. Dette medfører, at de regnskabsmæssige resultater – regnskabsår for regnskabsår – er relativt sårbare overfor selv mindre tidsmæssige forskydninger, forklarer Asgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075