23948sdkhjf

Grønt lys for Aalborg-projekt

Byrådet i Aalborg Kommune godkendte i sidste uge en lokalplan, der baner vej for et blandet bolig- og erhversbyggeri på cirka 27.500 m² ved kulturbyggeriet Nordkraft.
Aalborg er i disse år i fuld gang med at omdanne sine bynære havnearealer, og nu er turen kommet til et 20.800 m² stort område umiddelbart øst for det tidligere elværk, Nordkraft, som netop nu er ved at blive omdannet til kulturcenter.

I sidste uge vedtog byrådet i Aalborg således en lokalplan for området, der ligger mellem Nyhavnsgade og Østerbro og strækker sig fra Østre Havnegade i øst til Stuhrvej i vest.

Med lokalplanen, der er udarbejdet af Cowi, lægger Aalborg Kommune op til, at der opføres op mod 27.500 m² blandet byggeri i syv etager mod nord i en sluttet karréstruktur. Mod syd nedtrappes bebyggelsen til 4 etager i en åben karréstruktur for at skabe mulighed for et grønnere og mere varieret byrum i sammenhæng med publikumsorienterede byfunktioner.

Området gennemskæres af et nedlagt godsbanespor, som efter planen skal omdannes til et grønt rekreativt stiområde. Vest for banesporet ligger det nuværende Hotel Sømandshjemmet, der samtidig udpeges som bevaringsværdigt.

Illustration: Aalborg Kommune / Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078