23948sdkhjf

Danske ingeniører slipper nådigt fra Dubai-kollaps

Sammenlignet med udenlandske kolleger ser ingeniørfirmaer som Rambøll og Cowi ud til at slippe ud af Dubai-eventyret med få skrammer.
Omkring 500 byggeprojekter er sat på standby i Dubai, fordi det statslige investeringsselskab, Dubai World, ikke kan betale sin kæmpestore gæld.

Selskabet ejer blandt andet udviklingsfirmaet Nakheel, der står bag en række af de største og mest ambitiøse byggeprojekter i ørkenstaten, og problemerne har spredt sig til den internationale byggesektor som ringe i vandet. Ifølge Ingeniøren har medlemmerne hos den britiske ingeniørforening således over 4 mia. kroner til gode for projekter i De Forenede Arabiske Emirater.

Danske firmaer som Rambøll og Cowi har også aktiviteter i Dubai, men de ser ud til at slippe langt billigere fra problemerne i Dubai end deres britiske kolleger:

- For et halvt år siden meldte Nakheel ud til de virksomheder, der arbejdede for dem, at de ikke kunne betale, og at de ville have massive rabatter. Kravet var i omegnen af 65 % af den oprindelige pris. Men vi fik dem forhandlet op, så vi kun tabte et par millioner kroner. Dem, der blandede advokater og den slags ind i det, var ikke så heldige, fortæller Lars Ostenfeld Riemann fra Rambøll.

Hos Cowi har engagementet i Mellemøsten udelukkende omfattet marinekonstruktioner, og det betyder, at firmaet stort set slipper ud af Dubai uden økonomiske tab:

- Vi har fra begyndelsen besluttet, at vi ikke ville gå ind på bygningsområdet i Dubai, fordi konkurrencen var kolossal. Det viser sig nu, at være en rigtig beslutning. Selvfølgelig kan vores afdeling i Dubai mærke at aktiviteten falder, men i Golf-regionen som sådan regner vi med at holde den samme omsætning og indtjening i 2010, som vi har gjort i 2009, siger koncernchef Lars-Peter Søbye.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126