23948sdkhjf

Designa ekspanderer i Danmark og Norge

Det midtjyske køkkenfirma har netop slået dørene op i Ry, og yderligere to butikker er på vej. Desuden vil man udvide med en lille håndfuld butikker i Norge i 2010.
I en tid hvor køkkenbranchen er hårdt presset, vælger Designa Køkken at ekspandere, og dermed fortsætter virksomheden sin strategi om at blive landsdækkende:

- Selvfølgelig kan vi mærke krisen, men vi har fået mange ordrer ind på det seneste, så lige nu har vi travlt med at producere køkkener. Når vi tager tiden med i betragtning, går det godt, siger ejer Henning Christensen.

Henning Christensen og Designa har netop indviet en butik i Ry, og snart slår virksomheden dørene op for yderligere to butikker; i Skagen og Nexø. Designa vil herefter råde over 31 butikker i Danmark.

Flere butikker i Norge
De danske kunder er ikke de eneste, der får kortere afstand til en Designa-butik. Nordmændene har nemlig i stigende grad fået smag for de dansk producerede køkkener, og derfor intensiverede Designa i 2009 sin satsning på det norske marked.

I år har virksomheden således øget antallet af butikker i Norge fra fire til otte, og i 2010 sætter man yderligere fart på ekspansionen:

- Vi satser på at udvide med en lille håndfuld butikker i Norge i 2010, hvor vi også fylder 10 år. Det vil vi selvfølgelig markere med forskellige tiltag, afslører Henning Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079