23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Fremlæg dokumentation for gebyrer

Hos Dansk Byggeri opfordrer man kommunerne til at fremlægge beviser for, at udgifterne til byggesagsbehandling retfærdiggør de høje gebyrer.
Fredensborg Kommune er på det seneste blevet trukket frem i medierne, fordi kommunen i lighed med flere andre kommuner forlanger meget høje gebyrer for deres byggesager.

Men Fredensborg fastholder, at der er tale om et berettiget gebyr, og andre kommuner har støttet Fredensborg ved at bedyre, at langt lavere gebyrer kun lader sig gøre, fordi billige kommuner støtter byggetilladelser med skattepenge:

- Det er kun et postulat, for hvis det virkelig forholder sig sådan, bør kommunerne også kunne fremlægge den dokumentation, som vi har efterspurgt. Ingen har endnu kunnet fremvise et overbevisende regnskab for de angiveligt svimlende udgifter ved byggesagsbehandlingen, siger Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Mere gennemsigtighed
Torben Liborius og Dansk Byggeri har længe haft fokus på kommunernes gebyrpolitik og i den forbindelse undret sig over, at mange kommuner har sat gebyrerne om sideløbende med, at der er sket en forenkling af byggesagsbehandlingen.

- Ingen ved reelt, hvad virksomheder og borgere får for de dyre gebyrpenge i kommunerne, siger Torben Liborius og opfordrer til mere gennemsigtighed på området:

- Hvis kommunerne har omkostninger på 18-20.000 kroner er der anledning til at se hele byggesagsbehandlingen igennem og overveje andre måder som for eksempel udlicitering og konkurrenceudsættelse af de ukomplicerede opgaver til private eller i professionelle centre, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109