23948sdkhjf

Frøslev Træ på opkøb hos Interbuild

Padborg-virksomheden har overtaget selskaberne Høeg Hagen & Co. og Jacob Kjellerup Trælastagentur.
Frøslev Træ A/S overtager aktiviteterne i Høeg Hagen & Co. A/S samt Jacob Kjellerup Trælastagentur A/S og cementerer dermed sin position som én af træbranchens førende grossister og totalleverandører.

Høeg Hagen & Co. har hovedsæde i Lemvig, mens Jacob Kjellerup hører til i Bording. Alle aktiviteter flyttes nu til Frøslev Træs domicil i Padborg:

- Vi arbejder i stor udstrækning med de samme varegrupper, så vi forventer store synergifordele på områderne indkøb, produktion, imprægnering, lager, logistik og administration, forklarer Jens P. Lentfer Petersen, der er administrerende direktør hos Frøslev Træ.

Direktøren vurderer, at Frøslev Træ fremover vil stå i en endnu stærkere position som leverandør til bl.a. trælasthandlere og byggemarkeder:

- Med overtagelsen får vi nye varegrupper som plader og krydsfiner, hvilket styrker vores kunde- og leverandørplatform. Vi forbedrer samtidig vores konkurrencedygtighed, fordi vi får en helt anden volumen at arbejde med, siger Jens P. Lentfer Petersen.

Både Høeg Hagen & Co. og Jacob Kjellerup Trælastagentur har hidtil været del af Interbuild, hvor man imidlertid har ønsket at koncentrere indsatsen om sine øvrige selskaber:

- Hos InterBuild ser vi det som en naturlig udvikling, at Høeg Hagen & Co. og Jacob Kjellerup lægges sammen med Frøslev Træ. Vi ønsker de nye ejere held og lykke med at udvikle selskaberne i fremtiden, hvor vi vil fokusere på udviklingen af Palsgaard, Lilleheden og Plus, siger administrerende direktør Poul B. Kirkegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125