23948sdkhjf

Stort fald i byggeaktiviteten i tredje kvartal

Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 26 % i perioden juli-september sammenlignet med sidste år.
Aktiviteten i byggebranchen fortsatte den nedadgående kurve i årets tredje kvartal.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at opførelsen af i alt 1.364 mio. etagemeter blev indledt i perioden juni-september, og det er 26 % mindre end i samme periode af 2008.

For Tore Damgaard Stramer, økonom hos Danske Bank, kommer udviklingen ikke som nogen overraskelse i lyset af den historiske nedgang i samfundsøkonomien:

- Dansk økonomi er ramt af en historisk vækstnedgang, og byggesektoren står normalt i forreste frontlinje, når konjunkturerne vender, siger han til Ritzau.

Tore Damgaard Stramer understreger dog samtidig, at nedgangen forekommer ekstra markant, fordi niveauet var ekstraordinært højt, da aktiviteten i byggesektoren toppede i 2007.

Det er første og fremmest erhvervsbyggeriet, der bidrager til den negative udvikling i tredje kvartal med et fald på 32 %. Mængden af påbegyndt boligbyggeri er dog også faldet markant i perioden og ligger 27 % lavere end sidste år.

Det største fald på boligområdet ligger inden for enfamiliehuse med en negativ vækst på 32 %, mens etagebyggeriet er gået tilbage med 25 %.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079