23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge
AkzoNobel
Martin Andersen, 37 år, er tiltrådt som nordic commercial director med ansvar for den nordiske markedsføring. Han kommer fra en stilling som marketingchef hos Carlsberg Danmark.

AkzoNobel er blandt andet beskæftiget på markedet for maling og råder over varemærker som Sikkens, Nordsjö og Sadolin.

Ballingslöv International AB
Staffan Jönsson, 45 år, er ansat som ny Chief Sourcing Officer. Han kommer fra en stilling hos Lindab AB, hvor han havde ansvar for indkøb.

Ballingslöv producerer køkken-, bad- og opbevaringsløsninger og ejer blandt andet varemærkerne Kvik, Ballingslöv, JKE Design og 3:BO.

Cowi A/S
Grete Faremo er udtrådt af bestyrelsen.

Cowi rådgiver inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.

D.A.I. Arkitekter Ingeniører A/S
Erik Hansen og Per Wohlert har forladt bestyrelsen, hvor de afløses af Kim Heshe og Flemming Würtz Andersen.

Samtidig afløser Kim Heshe Kurt Brunk Hansen som formand.

D.A.I. arbejder blandt andet med design, arkitektur, landskab, planlægning, ingeniørrådgivning og bygherrerådgivning.

Flügger Group
Merete Skov Kristensen, 34 år, er udnævnt som ny marketing- og reklamechef. Hun har arbejdet for Flügger-koncernen i knap syv år, dels som marketingansvarlig for datterselskabet DAY-system, dels en årrække som sekretær (PA) for koncernledelsen.

Flügger producerer og markedsfører maling, træbeskyttelse og malerværktøj.

Jeudan VI A/S (tidligere Landic Property Denmark A/S)
Hans Christian Melgaard, Vioar Porkelsson, Island og Gunnar Már Petersen har forladt bestyrelsen. De afløses af Per Wetke Hallgren (ny formand), Morten Aagaard og Kim René Holck Christiansen.

Logisys A/S
Peter Bo Rützou er indtrådt som partner. Han har tidligere arbejdet som direktør med virksomheds- og organisationsudvikling, forandringsledelse og kompetenceopbygning i virksomheder som Leaf, Kraft, Nestlé og O. Kavli A/S.

Logisys arbejder med optimering, effektivisering og udvikling på logistiksiden inden for blandt andet byggevarer.

Moelven Danmark
Hans Oluf Jørgensen er udnævnt som daglig leder af selskabet Moelven Odense, der netop er blevet etableret efter opkøb af Odense Savværk. Hans Oluf Jørgensen har i en årrække været driftsleder i den fynske virksomhed.

Moelven Danmark er del af Moelven Industrier ASA, som er organiseret i tre divisioner: Timber, Wood og Byggsystemer.

Vectura Danmark
Thomas Rasch, 39 år, er ansat som kundechef. Han har senest arbejdet som senior projektleder i COWI og som projektchef i hollandske Strukton.

Vectura er rådgivere inden for infrastruktur og trafikplanlægning.

Aalborg Kommune
Stadsarkitekten gennem de seneste 12 år, Knud Tranholm, 63 år, har valgt at gå på efterløn. Han har været ansat i Aalborg Kommune i 32 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075