23948sdkhjf

FLSmidth henter stor ordre i Egypten

FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af ca. 156 mio. kroner med den egyptiske cementproducent Arabian Cement Company om at levere ingeniørydelser og udstyr.
Udstyret skal installeres i tilknytning til kundens eksisterende fabrik til produktion af cement, der ligger i Ramliya nær Suez. Fabrikken har en kapacitet på 6.000 tons pr. døgn og blev leveret af FLSmidth som et turnkey-projekt i årene 2006-2008.

Kontrakten omfatter al hovedudstyret herunder to UMS cementmøller og cementsiloer samt tre anlæg til pakning og afsendelse af cement.

En række FLSmidth-datterselskaber og -divisioner deltager i projektet med doserings- og vejeudstyr, afstøvningsfiltre samt pakkeanlæg. Kontrakten omfatter endvidere en komplet leverance af el- og kontroludstyr.

Projektet skal afvikles sideløbende med FLSmidths igangværende leverance af ingeniørydelser og udstyr til endnu en cementproduktionslinie på fabrikken, der får en kapacitet på 6.000 tons i døgnet. Kontrakten på denne leverance blev indgået i juni 2008.

- Dette projekt er en bekræftelse af FLSmidths gode samarbejde med Arabian Cement Company samt FLSmidths stærke position på det egyptiske marked, som strækker sig mere end hundrede år tilbage, udtaler administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Opstarten af udstyret er planlagt til at finde sted inden udgangen af 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125