23948sdkhjf

Odense-ordre sikrer vinteromsætningen hos Pro Tec

Vinduesproducenten har netop sikret sig en tocifret millionordre hos en boligforening i Odense.
Der er hård kamp om opgaverne i byggesektoren i disse tider, og derfor var glæden ekstra stor hos Pro Tec Vinduer, da Holstebro-virksomheden forleden kunne underskrive sin største kontrakt nogensinde.

Det er en Arbejdernes Boligforening i Odense, der står foran en større renoveringsprojekt i en af sine afdelinger, og i den forbindelse har man besluttet at købe 3.000 dannebrogsvinduer hos Pro Tec:

- Projektet udgør den største samlede ordre, som Pro Tec Vinduer nogensinde har modtaget, så vi er meget stolte. Den viser, at Pro Tec Vinduer står meget stærkt, og at vores strategi er rigtig – også inden for renoveringsmarkedet, som er et væsentligt marked nu, hvor der ikke bygges så meget nyt, siger salgs- og marketingdirektør, Nikolaj Haulrik og tilføjer, at ordren har en værdi på "et tocifret millionbeløb".

Renoveringsmarkedet udgør generelt en stigende andel af Pro Tecs omsætning, og særligt energirenoveringer spiller en central rolle i fabrikkens udviklingsarbejde. Krisen i byggebranchen har været med til at sætte yderligere skub i Pro Tecs satsning på lavenergiprodukter, der kan imødekomme de politiske behov og den stigende interesse for energibesparelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078