23948sdkhjf

Public Arkitekter vinder lyspris

Den Danske Lyspris, som uddeles hvert år af Dansk Center for Lys gik i år til Public Arkitekter for arbejdet på de nye perroner under Københavns Hovedbanegård.
Først på ugen vandt Public Arkitekter konkurrencen om den nye Nørreport Station sammen med tre konsortiepartnere, og torsdag var der igen noget at fejre hos den unge tegnestue.

Her modtog Public nemlig Den Danske Lyspris 2009 for sit arbejde med belysningen på de nye perroner under Københavns Hovedbanegård. Prisen blev overrakt d. 5. november i Den Sorte Diamant i København i forbindelse med den internationale konference Lysets Dag.

Prisen blev givet for belysningen af de to nye perronafsnit, der er forlænget ind under stationsbygningen. De er en del af den totalistandsættelse af Hovedbanegården, der blev afsluttet i sommeren 2008:

- Den arkitektoniske opgave med perronforlængelserne var fra starten at skabe et indbydende perronmiljø i de snævre og lavloftede rum under afgangshallen. De nye perronafsnit skulle på naturlig og gerne festlig vis harmonere med de store og smukke rum på Hovedbanegården i øvrigt – stationshallen ovenpå, og perronhallen lige udenfor. Derfor var det oplagt at arbejde meget bevidst med belysningen, og resultatet er, at lyset er blevet det helt bærende element i det færdige resultat, forklarer arkitekt Søren Birch fra Public Arkitekter.

Belysningen er udviklet og projekteret i tæt samarbejde med det østrigske belysningsfirma Bartenbach Lichtlabor, som også kommer til at stå for lyssætningen på det ny Nørreport Station, samt belysningsarkitekt Gunver Hansen. De særlige armaturer og reflektorer er produktudviklet sammen med leverandøren Durlum fra Tyskland.

Som en særlig accent i det samlede anlæg har billedhuggeren Anita Jørgensen udført en omfattende kunstnerisk udsmykning af rummets begrænsende vægflader, og blandt andet anvendt både neonrør i forskellige hvide nuancer og LED-lys, som i en rolig kadence skifter i hele farvespektrets skala.

Tre andre projekter var nomineret til prisen; DR´s koncertsal, Nyborgbroerne og Trekroner Øst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095