23948sdkhjf

Dørproducent vender minus til plus

Efter tre år med millionunderskud kunne Hornbaek Trævarefabrik i 2008/09 glæde sig over sorte tal på bundlinjen.
Det var en tilfreds bestyrelse, der i sidste måned kunne fremlægge årsregnskabet for 2008/09 hos Hornbaek Trævarefabrik.

Efter en årrække med underskud på henholdsvis 7,4 mio. i 2007/08, 7,1 mio. i 2006/07 og 4,1 mio. i 2005/06 endte 2008/09-regnskabet nemlig med et plus efter skat på knap 0,33 mio. kroner. Udviklingen betegnes som tilfredsstillende i lyset af den nuværende markedssituation.

Trods nedgangen i byggebranchen er det lykkedes Hornbaek Trævarefabrik at øge sin markedsandel, og der ventes på den baggrund endnu et overskud i 2009/10. Forventningerne om et nyt positivt resultat forstærkes yderligere af, at koncernens selskaber i Letland og Norge, der begge har bidraget negativt i det forgangne år, ser ud til at få overskud på driften i 2009/10.

Om virksomheden
Hornbaek Trævarefabrik A/S har hovedkvarter i Randers og producerer blandt andet døre, lister, profiler og loftspaneler. Virksomheden ejer selskaberne Hornbaek Baltic, Hornbaek Norge AS og Scandiwood A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078