23948sdkhjf

Færre mangler og højere tilfredshed i byggeriet

Foreløbige tal fra Byggeriets Evaluerings Center viser, at byggebranchen i 2009 er blevet bedre til at håndtere projekterne på en lang række områder.
Siden 2004 har Byggeriets Evaluerings Center evalueret byggeprojekter og entrepriser, og i denne uge offentliggjorde centret sine foreløbige tal for 2009.

Heraf fremgår det, at branchen i 2009 har fortsat den nedbringelse i mængden af mangler, som blev indledt i 2008. Faktisk er der indtil videre tale om det bedste resultat i de år, der er registreret nøgletal.

Mængden af ”mindre alvorlige mangler” er reduceret fra 6,4 % i 2008 til 4,0 %. Dette tal toppede i 2007 med hele 27,5 %. Samtidig er mængden af ”alvorlige og kritiske mangler” faldet fra 0,74 til 0,47 %. Også her lå 2007 højest med en andel på 6,64 %. Endelig er mængden af ”kosmetiske mangler” reduceret fra 52,6 % til 17,7 %.

Den reducerede fejlmængde har naturligt nok medført en højere kundetilfredshed. På en skala fra 1 til 5 er denne således øget fra 3,55 i 2008 til 4,01 i 2009.

2009-tallene bygger på data fra 100 entrepriser til en samlet værdi af 1,2 mia. kroner. Byggeriets Evaluerings Center forventer, at de endelige tal kommer til at omfatte oplysninger fra 418 entrepriser til en samlet værdi af 3,7 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079