23948sdkhjf

AAB opfører 89 boliger i Ørestad

Onsdag tog Boligforeningen AAB det første spadestik til et 9.000 m² stort boligbyggeri, som primært er forbeholdt aldersgruppen 50+.
Boligforeningen AAB indledte onsdag opførelsen af et nyt boligkompleks i det sydvestlige hjørne af Ørestad City i København.

Boligbyggeriet, der er på 9.000 m², kommer til at rumme 89 boliger for aldergruppen 50 år og opefter, hvilket styrker Ørestads profil som en blandet bydel:

- Med det almene boligbyggeri får vi de forskellige typer af byggerier, som understreger, at Ørestad er en blandet bydel. Vores statistik viser, at beboerne i Ørestad er yngre end gennemsnittet i København, så 50+ boligerne hjælper til at sikre, at forskellige aldersgrupper og beboertyper kommer til at bo i Ørestad, siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i udviklingsselskabet By & Havn, der står bag udviklingen af en stor del af Ørestad.

Opførelsen af seniorboligerne viser også, at der på trods af finanskrisen stadig bygges i Ørestad. For tiden er der - inklusiv AAB-projektet - gang i ti byggerier i bydelen.

AAB forventer, at boligbyggeriet står færdigt sidst på foråret 2011. Beboerne vil derefter kunne flytte ind med det samme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078