23948sdkhjf

Stærkt kvartal sender Moelven i plus

Regnskabsårets tredje kvartal gav et overskud på 88,9 mio. NOK før skat, og inden årets afsluttende tre måneder har den norske trævarekoncern nu sorte tal på bundlinjen.
Norske Moelven kom stærkt ud af regnskabsårets tredje kvartal med markant fremgang i indtjeningen; både i forhold til den samme periode i 2008 og i forhold til årets to første kvartaler.

Sammenlignet med tredje kvartal 2008 faldt omsætningen med 259 mio. til 1,521 mia. NOK, men til gengæld lykkedes det at øge resultatet før skat fra -3,6 til +88,9 mio. NOK. Dermed har koncernen nu et overskud på 4,9 mio. NOK for årets første ni måneder.

Moelven oplyser, at fremgangen på bundlinjen først og fremmest skal ses i lyset af tilpasninger i produktionen samt ændringer i omkostningsstrukturen:

- Den finansielle krise, som også ramte Moelven relativt hårdt i andet halvår af 2008, tvang koncernen til at tilpasse aktiviteten til en lavere markedsaktivitet. Desværre medførte det til afskedigelse af medarbejdere. Vi er nu så småt ved at rejse os fra krisen og kommer ud som en mere fleksibel virksomhed og med et omkostningsniveau, der har en positiv effekt på resultaterne, siger CEO Hans Rindal.

Rindal tror ikke, at krisen er endegyldigt overstået, men han forventer ikke nye nedture i stil med den, som Moelven oplevede sidste efterår. På positivsiden fremhæver han stigende træpriser, hvilket booster indtjeningen hos koncernens savværker. Til gengæld har byggeridivisionen sværere ved at tjene penge.

Generelt forventer Moelven store udfordringer i de kommende måneder, men i lyset af det forgangne års nedskæringer er koncernen bedre rustet end det var tilfældet på samme tid sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141