23948sdkhjf

Sygehus-projekt og Lalandia gav millioner på bundlinjen

For andet år i træk kunne teknik-entreprenøren Brøndum Holding fremvise et tocifret millionoverskud før skat, og ledelsen venter overskud igen i 2009/10.
Brøndum Holding hentede i 2007/08 et overskud før skat på 15,4 mio. kroner, og 2008/09 blev endnu et godt år for den midtjyske teknik-entreprenør.

Omsætningen voksede med 35 % fra 366,6 til 491,5 mio. kroner, mens resultatet før skat landede på 14,05 mio. kroner, hvilket betegnes som tilfredsstillende.

Årsagen til den store vækst i omsætningen skal blandt andet findes i en række større projekter; herunder en renoveringsopgave på Aalborg Sygehus samt de tekniske installationer i Lalandia Billund.

Også i indeværende år er ledelsens forventninger positive:

- Koncernen forventer nogenlunde samme aktivitet inden for nybyggeri og renovering i det kommende år og budgetterer på baggrund af en god ordrebeholdning med et tilfredsstillende resultat, skriver Brøndum-ledelsen i sin årsrapport.

Om virksomheden
Brøndum blev etableret i 1943 i Viborg og er i dag en landsdækkende installationsentreprenør med hovedkontor i Viborg og afdelinger i Århus, Kolding, Ringsted, Hvidovre samt på Grønland.

Koncernen beskæftiger knap 275 medarbejdere og løser opgaver inden for blandt andet VVS, sprinkleranlæg, køling og ventilation samt el-installationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114