23948sdkhjf

SnoerGlas skal renovere ejendomme fra 1883

Glarmester-firmaet fra København føjer endnu en kompleks reference til cv’et.

Glarmestre Snoer og Sønner, i daglig tale SnoerGlas, er valgt til udføre en energirenovering af den fredede ”Søminestationen” i Holbæk, som i dag bruges af Roskilde Universitet.

Der er tale om tre bygninger fra 1883, der alle skal energirenoveres med termoglas i nye og eksisterende forsatsrammer.

- Omfanget og kompleksiteten i opgaven, hvor vi både producerer selv og tilpasser på stedet gør det til en særligt spændende udfordring, siger indehaver Torben Snoer.

SnoerGlas skal dels levere og montere energiglas i eksisterende rammer, dels nye forsatsrammer med energiruder, udformet som dannebrogsvinduer, og dels helt nye vinduer, der er en tro kopi af eksisterende vinduer med deres karakteristiske buede overkant. Dermed bevarer den fredede bygning sit oprindelige udtryk og arkitektur. 

Søminestationen ved Munkholmbroen i Holbæk er opført i 1883, og indtil 1940 fungerede det som flådestation med speciale i afprøvning af torpedoer. Senere har stedet været kaserne og depot. I 1996 gennemgik Søminestationen en omfattende restaurering og fremstår i dag som et flot istandsat forsknings- og kursussted, som Roskilde Universitet råder over.

Nogle af de eksisterende vinduesrammer forarbejdes på værkstedet i Københavns Nordvestkvarter, mens andre får optoglas på stedet. Der produceres endvidere nye forsatsrammer med termoruder, hvor karme tilpasses og fuges på stedet.

SnoerGlas beskæftiger 40 medarbejdere og har tidligere udført energioptimeringer af flere fredede bygninger i København, herunder Det Kongelige Teater, Nationalmuseet, Rosenborg, Charlottenborg og Statens Skole for Scenekunst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109