23948sdkhjf

WAN Award til Aarhus-projekt

Link Arkitektur er blevet kåret som vinder af ”WAN Future Projects Healthcare Award”.

Prisen tildeles for projektet Dansk Center for Partikelterapi – et nyt partikelterapicenter til kræftbehandling ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Byggeriet rummer det mest avancerede stråleterapicenter til dato og det eneste af sin art i Danmark.

Projektet præmieres for sin nyskabende tilgang til sundhedsbyggeri. Juryen fremhæver i bedømmelsen, at det er lykkedes at skabe et menneskeligt og indbydende miljø for brugere og personale til trods for yderst komplekse behov og avanceret udstyr.

Totalentreprenør på byggeriet er Hoffmann. Rådgiverteamet består foruden Link Arkitektur af Alectia og hollandske Royal Haskoning. Centret forventes at tage imod de første patienter i 2018.

Hospitalsbyggeri må gerne være æstetisk
Direktør for sundhed i Link arkitektur, Mette Dan-Weibel, glæder sig over prisen og juryens anerkendelse af det store arbejde, der er gjort for at skabe et partikelterapicenter, hvor det er brugernes oplevelse og velbefindende, der er omdrejningspunktet for arkitekturen.

Hospitalsbyggeri må gerne være en æstetisk oplevelse, hvor det lidt sterile behandlingsmiljø er nedtonet til fordel for sansning og rumoplevelser. Vi ved, at arkitekturen spiller en stor rolle for patienternes helbredelse, siger Mette Dan-Weibel.

Juryen roser, hvordan det indre atrium og integrationen af dagslys skaber smukke og hjemlige omgivelser samt en klar struktur for husets brugere.

Også bygningens eksteriør fremhæves af juryen. Facaden er beklædt med en særlig form for patineret stål, der bidrager til et særligt taktilt udtryk. Designet fremmer involvering af brugerne og fremhæver bygningen som et markant arkitektonisk element i området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093