23948sdkhjf

Investorer raser over opkøbsforsøg

Nyheden om, at en storinvestor vil poste op mod 500 mio. kroner i H+H, falder ikke i god jord hos koncernens B-aktionærer.
Mandag eftermiddag meddelte porebetonproducenten H+H, at man var langt fremme i forhandlingerne med en ekstern investor om en kapitaludvidelse på 400-500 mio. kroner.

De mange millioner skal være med til at afbøde konsekvenserne af et forventet 2009-underskud i niveauet 160-190 mio. kroner.

Hos H+H-koncernens B-aktionærer mødes nyheden imidlertid af kritik. Det primære ankepunkt er, at det aktuelle tilbud ligger markant under markedsprisen:

- LD har kun en mindre post i H+H, men det ændrer ikke ved, at vi også er meget forundret over, at man i den grad har valgt at udvande B-aktionærerne, og dermed undladt at inddrage de eksisterende B-aktionærer. Vi kan ikke umiddelbart huske, hvornår vi sidst har set noget tilsvarende. Vi er nærmest i tvivl om, der er noget vi har misforstået, siger Henrik Ekmann, aktiechef i fonden LD, der ejer 8,4 % af den eksisterende aktiekapital.

Hos ATP, der ejer omkring 12 %, er man også forundret, men aktiechef Claus Wiinblad vælger indtil videre at se situationen an:

- Selvfølgelig har H+H brug for at få tilført penge. Men det er ikke lysende klart, hvordan man har tænkt sig at gennemføre denne transaktion. Vi vil afvente at se, hvordan det kommer til at forløbe, og se hvordan vi bedst muligt kan beskytte vores værdier, siger han.

Ifølge Børsen er det den nordiske kapitalfond Nordic Capital, som står klar i kulissen.

Kilde: Børsen

Læs mere om: H+H
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079