23948sdkhjf

DLH vil øge interessen for certificeret træ

Et sponsorat i forbindelse med FSC Danmarks bæredygtige hus ’Home Green Home’ skal skubbe lidt til efterspørgslen på certificerede træ-varer.
I den kommende weekend deltager FSC Danmark på boligmessen "Boligdrømme for Alle" med det bæredygtige huskoncept; "Home Green Home"

FSC-projektet udgør 100m2 bolig og 100 m2 have. 40 virksomheder optræder som sponsorer, og har på den baggrund gjort det muligt at bygge og indrette huset, der udelukkende består af bæredygtige materialer.

Blandt sponsorerne er DLH, som har leveret FSC-certificerede terrassebrædder og konstruktionstræ til huset:

- FSC Danmarks Home Green Home projekt er utrolig vigtigt for DLH, da det helt konkret viser forbrugerne, at det er let at indrette sig mere bæredygtigt. Produkterne er tilgængelige, så alle kan være med til at gøre en forskel lige nu og her, forklarer direktør i DLH Hårdttræs-division, Hroar Bay-Smidt.

DLH-direktøren understeger, at man med deltagelsen håber at øge fokus på certificerede træ-varer, da en stigende efterspørgsel er det eneste, der kan være med til at forsætte den positive udvikling mod flere certificerede skovområder.

- I DLH arbejder vi målrettet på at øge andelen af certificerede varer i vores produktkatalog, men vi kan ikke gøre det alene. Vi kan tilbyde træet, men for at det også skal være økonomiske bæredygtigt kræver det, at alle er med og tager ansvar – lige fra skovejer til forbruger, siger Hroar Bay-Smidt.

Projekter som Home Green Home bliver derfor hilst velkommen i DLH, da det sætter fokus på bæredygtige materialer og dermed medvirker til at øge kendskabet til FSC – og dermed forhåbentlig også den nødvendige efterspørgsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09