23948sdkhjf

Projektmaskine kører solide resultater hjem

Gefion Group tredobler overskuddet og sikrer sin pipeline fire år frem.

Sidste års rekordresultat blev overgået i 2016 med mere end en tredobling af overskuddet, fra 18,4 millioner kroner i 2015 til 67,3 millioner kroner i 2016. Det svarer til en vækst på 266 procent.

Omsætningen nåede 211 millioner kroner. Den samlede projektværdi for Gefion Groups projekter udgør fire milliarder kroner.

- Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at få så godt fat i markedet og samtidig udbygge vores organisation. Gefion Group har specialiseret sig i at udnytte projektmulighederne i det voksende marked i København, siger adm. direktør Thomas W. Færch, Gefion Group og fortsætter.

Omdannelse af ejendomme
Gefion Group er kun tre år gammelt og er startet af adm. direktør Thomas W. Færch og udviklingsdirektør Henrik Nissen. I årets løb har virksomheden etableret et Advisory Board og i driften har Gefion Group udvidet fra fire til 12 medarbejdere.

Gefion Group har igennem de seneste år fokuseret på at omdanne centralt beliggende erhvervsejendomme til attraktive boliger.

- Adgangen til kapital er fornuftig, og vores vigtigste opgave er at honorere investorernes tillid, siger Thomas W. Færch.

Ny stor satsning i Rødovre Port
Siden starten i 2013 har Gefion Group igangsat udviklingen af 22 projekter, hvoraf 15 projekter er i gang og syv projekter er afsluttet og solgt dels til private boligkøbere dels som grydeklare udviklingsprojekter til investorer. Egenkapitalen i Gefion Group er steget fra 14,4 millioner kroner til 74,8 millioner kroner i 2016.

Samlet er Gefion Group i gang med udviklingen af 135.000 etagemeter med 2.600 boliger, heraf ca. 500 ungdomsboliger, plus erhverv. I pipelinen er der yderligere 50.000 etagemeter med cirka 1.000 boliger.

Senest har Gefion Group offentliggjort en stor satsning i Rødovre Port, en ny bydel ved Rødovre S-Station med 33.600 etagemeter bolig og 3.900 etagemeter erhverv med en projektværdi på over en milliard kroner.

Gefion Group
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 211,2  23,2 
Bruttofortjeneste 38,7  18,6 
Årets resultat 67,3  18,4 
Egenkapital 74,8  14,4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109