23948sdkhjf

NCC vinder campus-projekt i Varde

Entreprenørkoncernen skal sammen med arkitektfirmaet Grønne & Jessen og Ingeniørgruppen stå for opførelsen af et nyt uddannelsesområde i den vestjyske by.
Byrådet i Varde Kommune satte i sidste uge navn på det konsortium, der skal opføre byens nye campus.

Ud af seks tilbud valgte de lokale politikere forslaget fra NCC Construction, der har allieret sig med Ingeniørgruppen og arkitektfirmaet Grønne & Jessen:

- Vi har valgt et projekt, som arkitektonisk er i stor balance med gymnasiet, men som samtidigt giver et nyt og moderne uddannelsesmiljø med plads til mange forskellige former for undervisning. Byrådet skaber optimale rammer, men det er de enkelte skoler, der skal udfylde dem. Det glæder jeg mig til at følge, når elever og lærere flytter ind i starten af 2011, siger borgmester Gylling Haahr.

Projektet, der har en anlægsramme på 91,5 mio. kroner, omfatter et nybyggeri, som via et stort fællesrum skal kobles sammen med det eksisterende Varde Gymnasium. De øvrige beboere bliver Varde Handelsskole og VUC.

Den nye bygning udgøres af to parallelle volumener, der følger gymnasiets øst-vest gående rambla. Bygningen er i tegl og hvidt beton, og den lægger sig tæt op ad gymnasiets udtryk, men skaber med enkle midler en ny arkitektur.

Overgangen fra parkeringspladsen udgøres af et centralt placeret trappeanlæg, der giver adgang til både den nye hovedindgang og gymnasiets hovedindgang, men som samtidigt vil blive et centralt opholdsareal. Fællesrummet i den eksisterende cykelkælder skaber en stærk og overbevisende kobling mellem nyt og gammelt.

Byggeriet opføres som lavenergiklasse 2, hvilket er med til at sikre lave driftsudgifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141