Designa vender minus til plus
2007-underskuddet på 12,1 millioner blev forvandlet til et overskud efter skat på 661.000 kroner i 2008 hos den midtjyske køkken- og møbelproducent.
Den negative udvikling synes dog vendt, for i det forgangne år fik Kjellerup-virksomheden igen sorte tal på bundlinjen.
661.000 kroner lyder overskuddet på efter skat, og fremgangen skyldes blandt andet en vækst i omsætningen fra 392 til 426 millioner kroner.
Ledelsen betegner resultatet som ”rimeligt tilfredsstillende” og hæfter sig blandt andet ved, at det - trods svære markedsvilkår - er lykkedes at øge omsætningen med 9 %.
Designa har i årets løb flyttet væsentlige dele af såvel produktion som lager og salg fra det norske datterselskab, DK Kjøkken AS, tilbage til Danmark, og endvidere har man foretaget en tilpasning af butiksnettet i Danmark. Disse tiltag har medført betydelige omkostninger i 2008.
Virksomheden vil foretage yderligere tilpasninger på omkostningssiden i indeværende regnskabsår, og dette - sammenholdt med tilgang af nye kunder - giver ledelsen en forventning om, at 2009 vel ende med ”et acceptabelt resultat”.