Altan-entreprenør udvider i Århus
Altan.dk er kommet flyvende fra start i Østjylland, og Århus-kontoret er nu udvidet til otte mand.
Virksomheden har gennem en periode opsat flere end 200 altaner årligt i Jylland og åbnede på den baggrund et kontor i Århus sidste efterår. Dette er nu udvidet til otte mand inklusiv en ny forretningsfører, som er klar til at intensivere indsatsen på det jyske marked:
- Lige siden jeg begyndte, har jeg kunne konstatere, at vores øgede satsning giver større interesse og væsentligt flere tilbud. En medvirkende årsag er også, at vi i Århus har Danmarks største showroom for altaner på 700 m2, hvor vi tilbyder andels- og ejerforeninger, boligselskaber mm. i Århus og omegn at afholde møder og generalforsamlinger med op til 100 mennesker, siger forretningsfører i Århus Jeppe Aillaud.
Selvom 2009 indtil videre har budt på fremgang, forventer Altan.dk dog, at afmatningen i byggeriet kan lægge en dæmper på ordreindgangen senere på året eller i løbet af næste år.
Kilde: Altan.dk