23948sdkhjf

Spæncom foran ny sparerunde

Regnskabsårets tredje kvartal gav færre ordrer end ventet. Derfor har ledelsen nu revurderet forventningerne til 2008/09-resultatet og indledt forhandlinger om nye personalereduktioner.
Som følge af et svagere bygge- og anlægsmarked har Spæncom i årets første tre måneder oplevet en stærkere nedgang i aktivitetsniveauet end forventet.

Den samlede omsætning for regnskabsårets første ni måneder lyder på 556,7 mio. kroner, mens resultatet før finansielle poster er et overskud på 33,5 mio.

Resultatet for hele året ventes at ende i samme niveau, mens omsætningen er sat til 700 mio. kroner. Til sammenligning realiserede Spæncom i regnskabsåret 2007/08 et overskud på 111,2 mio. kroner.

- På trods af den tilfredsstillende ordrebeholdning i begyndelsen af perioden er selskabets indtjening blevet forværret, idet indgang af nye ordrer, især i de seneste 3 måneder, har været klart under det forventede niveau. Dette har betydet dalende kapacitetsudnyttelse på fabrikkerne, som igen har ledt til dårligere dækning af de faste omkostninger og lavere indtjening, forklarer ledelsen i en pressemeddelelse.

Flere afskedigelser på vej
Som en konsekvens af den negative udvikling har Spæncom iværksat flere omkostningsbesparende initiativer.

Det betyder blandt andet, at den reduktion af arbejdsstyrken på 100 mand, som blev annonceret i marts, sandsynligvis suppleres af yderligere afskedigelser:

- Udover de allerede meddelte afskedigelser blev en ny runde af personalereduktioner på omkring 100 personer påbegyndt i marts. Der forhandles i øjeblikket med medarbejderrepræsentanterne om yderligere reduktioner. Herudover er der i februar påbegyndt en separat besparelsesrunde vedrørende generelle overhead omkostninger, oplyser Spæncom-ledelsen.

Kilde: Spæncom A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094