23948sdkhjf

Masser af ansøgere til Hurup-stillinger

Omkring 250 har ansøgt om at komme i betragtning til de godt 60 ledige stillinger i vinduesproduktionen hos Ideal Combi. De mange nyansættelser er dog ikke udtryk for, at ledelsen betragter krisen som et overstået kapitel.
For tre uger siden annoncerede vinduesfabrikken Ideal Combi, at man i løbet af kort tid ville få brug for godt 60 nye ansatte i produktionen på fabrikken i nordjyske Hurup.

Det budskab er gået rent ind hos de jobsøgende, for intet mindre end 250 ansøgninger har indtil videre fundet vej til Ideal Combi og fabrikschef Mogens Røn:

- Der går mange ledige med et meget højt fagligt niveau, så vi har heldigvis et rigtig godt udvalg til at få besat de 60 stillinger. Vores HR-afdeling arbejder på højtryk i øjeblikket for at komme igennem ansøgningerne, siger han til dagbladet Børsen.

Det store behov for nye folk skal dels ses i lyset af, at fabrikken siden november har sagt farvel til 100 medarbejdere og dels, at regeringens renoveringspakke har øget efterspørgslen. Mogens Røn er overrasket over, hvor stærkt opsvinget er kommet, men han tror dog ikke på, at krisen nu er afblæst:

- Der er hård konkurrence i markedet for at få ordrer hjem, der skal sikre produktionen, så krisen er bestemt ikke ovre. Vi følger det tæt. Fra dag til dag, siger fabrikschefen, som forventer, at resten af 2009 bliver et blodigt slag om markedsandelene.

Når Ideal Combi har besat de ledige stillinger vil virksomheden beskæftige omkring 500 medarbejdere.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102