23948sdkhjf

Information skal bane vejen for Femern-forbindelsen

Bygherren bag Femern-forbindelsen Femern Bælt A/S har lært af erfaringerne fra Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Der skal informeres i stor stil.
Hvis Femern-forbindelsen skal vinde gehør hos befolkningen er der kun én ting at gøre. Det er at informere, informere og lige informere lidt mere. Det mener bygherren bag forbindelsen. Erfaringerne fra Storebæltsbroen og Øresund har nemlig vist, at information til borgerne er vejen frem.

Derfor skal to mindre udstillinger om Femern-forbindelsen være forløberen for den store udstilling, der gerne skulle være på plads, når byggeriet går i gang om et par år.

Lolland Kommune har netop sendt et forslag til Folketinget om placeringen af et besøgs- og informationscenter i den nuværende stationsbygning i Rødbyhavn. Her er Femern Bælt A/S, hvis planen bliver til virkelighed, interesseret i at deltage.

Ifølge pressekoordinator for Femern Bælt A/S Karsten Holmegaard er information på alle planer simpelthen nødvendig, hvis forbindelsen skal vinde gehør hos befolkningen.

- Det er meget vigtigt - ikke mindst fordi vi denne gang befinder os i en situation, hvor der er tale om to lande, der skal samarbejde om byggeriet. Og mange mennesker på eksempelvis Fehmarn stiller jo spørgsmålstegn ved, hvad man overhovedet skal med en bro. I Danmark ser man forbindelsen som en mulighed, mens mange tyskere ser den som en trussel. Derfor lægger vi også alle vore undersøgelser på nettet, så vi ikke kan blive beskyldt for at skjule noget, siger Karsten Holmegaard til Folketidende.dk

Kilde: Folketidende.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094