23948sdkhjf

Installationskoncern ud med rekordresultat

Bravida Danmark leverede i 2008 sit hidtil bedste resultat med et overskud på 64,7 mio. kroner.
2008 blev et jubelår for installations- og servicevirksomheden, der formåede at sætte regnskabsrekord på både omsætning og indtjening.

Trods finanskrisen slog omsætningen fuldt igennem i årets sidste måneder og steg i alt med 2 % til 1,629 mia. kroner sammenlignet med 2007. Bundlinjen voksede med knap seks mio. til 54,4 mio. kroner:

- 2008-resultatet fra Bravida Danmark står i nogen kontrast til den nuværende globale finanskrise og deraf følgende afmatning i efterspørgslen, knap 4 måneder inde i det nye år. En situation, som heller ikke Bravida slipper for at møde med løbende tilpasninger og effektiviseringer i organisationen, lyder det fra administrerende direktør Bent Andersen.

Ordrebeholdningen lå ved årets udgang højere end på samme tid sidste i 2007, men som følge af den nuværende afmatning inden for byggebranchen, forventer direktøren i 2009 en mere moderat udvikling i såvel omsætning som resultat.

Bravida Danmark beskægtiger flere end 1.800 medarbejdere fordelt på 24 byer landet over. Selskabet er del af svenske Bravida Installation & Service AB, som ejes af investeringsfonden Triton.

Kilde: Bravida Danmark A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094