23948sdkhjf

Typehusbygger tredobler overskud

Salget skal øges med 50 procent efter et år, som resulterede i mere end 300 solgte huse og et tocifret millionoverskud

Fremgangen fortsætter for Milton Huse, som præsterede at sælge mere end 300 huse i regnskabsåret 2016.

Samtidig er bundlinjen så godt som tredoblet i forhold til 2015, hvor salget lå på den gode side af 200 huse.

Den østjyske typehusbygger er dermed ved at indfri det økonomiske potentiale blot fire år efter grundlæggelsen.

- Det samlede koncernresultat er ikke blot en tredobling af sidste års indtjening - men også markant højere end det budgetterede resultat for 2016. Vi er derfor ovenud tilfredse med det resultat, vi har præsteret, siger ejer og adm. direktør Erik Rehnquist.

Han peger på, at Milton Huse fortsat har en række enkelstående udgifter, hvorfor det indtjeningsmæssige potentiale per solgt hus er større, end hvad der fremgår af 2016-regnskabet.

Udvider med Odense
- Det flotte koncernresultat præsteres på trods af endnu et år, som naturligt har været præget af mange og større engangsudgifter blandt andet til etablering og udvidelse af afdelinger i Herlev, Odense, Aalborg og hovedkontoret i Horsens herunder etablering af et utal af nye arbejdspladser. Korrigeret for disse engangsudgifter er koncernresultatet markant højere.

Med sidste års salg har Milton Huse solgt over 600 huse siden grundlæggelsen i 2013. Ambitionen for indeværende år er at runde et salg på 450 huse.

Det skal blandt andet ske med hjælp fra et nyt showroom i Odense, som dermed er Milton Huses fjerde afdeling efter domicilet i Horsens og afdelingerne i Herlev og Aalborg, som blev åbnet for næsten præcis et år siden.

- Med flere lokale afdelinger i overvejelserne, ser vi kun frem til 2017 med begejstring, siger ejer og direktør Erik Rehnquist.

Erik Rehnquist

Ejer og adm. direktør Erik Rehnquist fra Milton Huse er et kendt ansigt i typehusbranchen
1993: Erik Rehnquist starter Juelsminde Tømrerforretning, som udfører renoveringer og almindeligt tømrerarbejde. Firmaet skifter siden navn til Søkjær Huse og ændrer fokus til også at bygge huse.
2002: Søkjær Huse fusionerer med FM-Huse og skifter navn til FM-Søkjær.
2006: Erik Rehnquist og medejer Michael Mortensen, der i dag er kendt som grundlægger af Casa og det nye typehusfirma, Hybel A/S, sælger 75 procent af FM-Søkjær til kapitalfornden Axcel A/S.
2008: Erik Rehnquist forlader FM-Søkjær, som i 2010 fusionerer med Interbyg under navnet HusCompagniet.
2013: Erik Rehnquist grundlægger Milton Huse i selskab med med sønnen Søren Rehnquist og svigersønnen Mikael Christoffersen samt en arkitekt og en sælger ombord. Firmaet sælger fire huse i sit første leveår, og har nu rundet et samlet salg på 600 huse efter fire års levetid.

Milton Huse A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 72,2 28,9 
Driftsresultat 34,5 12,4
Resultat før skat 31,2 10,8
Årets resultat 24,3 8,3
Balancesum 215,3 137,6
Egenkapital 41,4  17,1
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094