23948sdkhjf

Storstilede centerplaner udskudt på ny

Den planlagte opførelse af et stort butikscenter i Odense er endnu en gang skudt ud i fremtiden. Finanskrisen får skylden for, at der endnu ikke er tilstrækkeligt med lejere på plads.
I februar 2006 købte to investorer en tidligere slagterigrund midt i Odense, som skulle omdannes til et stort butikscenter med planlagt åbning midt i 2009.

Siden er åbningsdatoen rykket flere gange. I en længere periode blev der sagt november 2011, men for fire måneder siden blev datoen rykket til foråret 2012, og nu skubbes den endnu en gang – denne gang til efteråret 2012.

Årsagen er, at ejerne af grunden først vil indlede byggeriet, når 60 % af butiksarealet er udlejet:

- Det hele afhænger af butiksejernes syn på fremtiden. Når de mener, at de kan se en afslutning af krisen et sted ude i fremtiden, så er jeg sikker på, at de vil skrive under. Interessen er stor, og alle er positive over for centret, men den økonomiske usikkerhed og forbrugernes tøven betyder, at butikkerne ikke tør skrive under, siger Mette Seifert Seifert fra Odense Projektudviklingsselskab (OPUS) til Fyens Stiftstidende.

Hun ønsker ikke at oplyse, hvor mange lejere, der har skrevet under, men hun fastslår, at der er tale om færre, end OPUS havde kalkuleret med.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172