23948sdkhjf

HP Gruppen undersøger østjydernes boligdrømme

700 familier har delt deres drømme om fremtidens bolig med entreprenørvirksomheden HP Gruppen. Resultatet skal danne grundlag for opførelsen af 85 boliger i Hinnerup Nord.
Et arkitekttegnet parcelhus i flere plan beliggende i kuperet terræn er lige, hvad mange unge huskøbere i Århus og Hinnerup drømmer om.

Det er konklusionen på den undersøgelse, som Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning har udarbejdet for den nordjyske bygge- og entreprenørvirksomhed HP Gruppen.

HP Gruppen indleder inden længe opførelsen af 85 boliger i Hinnerup Nord, og den store undersøgelse er udført med henblik på at give potentielle købere mulighed for at få indflydelse på planlægningen:

- Vi har ønsket at involvere kommende boligejere for at sikre, at de oplever optimal relevans og tilfredshed med indretningen af selve boligerne og med udformningen af udendørs fællesarealer. Det er helt nyt på markedet, og analysen har givet os unikke fingerpeg om, hvordan drømmeboligen i Hinnerup Nord skal se ud, siger projektudviklingschef Brian Svart.

Han fortæller videre, at HP Gruppen vil fortsætte dialogen med borgerne gennem blandt andet internetfora, fokusgrupper og personlige møder. Den 21. og 22. april afholdes således to informationsmøder, hvor fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vil informere om analysens resultater.

Fakta om HP Gruppens projekt:
• HP Gruppen har fået foretaget en analyse blandt 400 personer fra Hinnerup og 309 personer fra Trøjborg og Frederiksbjerg i Århus samt dybdeinterviews med 24 personer.
• Analysen skal danne grundlag for opførelsen af 85 boliger i Hinnerup Nord med høj grad af brugerinvolvering og integration i lokalområdet.
• Etape 1 kommer til at bestå af 25 fritliggende, kubistiske, arkitekttegnede parcelhuse, for det har analysedeltagerne ønsket.
• Området i Hinnerup Nord ligger fem kilometer fra motorvejen og 12 kilometer fra Århus C, som der er direkte togforbindelse til. Hinnerup er pt. Østjyllands tilflytterby nr. 1.

Kilde: HP Gruppen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093