Travlhed hos AG Electric
Mens flere konkurrenter ømmer sig under finanskrisen søger AG Electric nye medarbejdere.
Således er arbejdsstyrken mere end fordoblet siden 2005, og netop nu er man i færd med at finde yderligere folk til at supplere den 42 mand store medarbejderstab.
- Vi har nok at lave og vil gerne have flere medarbejdere ind. Aktuelt søger vi to ny medarbejdere, en huselektriker og en svagstrømselektriker, udtaler medejer Jon Einarsson til JydskeVestkysten.
Det er blandt andet flere store projekter i Aabenraa og Haderslev, der for øjeblikket lægger beslag på arbejdskraften hos den sønderjyske installationsvirksomhed.
Kilde: JydskeVestkysten