23948sdkhjf

Indtjeningen falder hos betonkoncern

H+H International er kommet ud af 2008 med et overskud før skat på 1,4 mio. kroner mod 205 mio. kroner året før.
Nedgangen i byggeriet - specielt på de britiske markeder - kostede dyrt for H+H, som i 2008 måtte nøjes med et beskedent overskud på 1,4 mio. kroner før skat:

- Den globale finansielle krise havde en meget kraftig indvirkning på boligbyggeriet i UK, som i løbet af året oplevede et drastisk fald. Også selskabets øvrige markeder blev i året berørt af krisen, men dog i langt mindre omfang, forklarer ledelsen i en pressemeddelelse.

2008-resultatet er langt under niveauet for 2007, hvor koncernen kom ud med et plus på 205 mio. kroner. Omsætningen lyder på 1,85 mia. kroner mod 1,439 mia. i 2007.

I løbet af året har H+H foretaget omfattende opgradering af to fabrikker i henholdsvis Polen og Tjekkiet, mens der i Skt. Petersborg er investeret i opførelsen af en ny porebetonfabrik. Ledelsen vurderer, at tiltagene vil give koncernen en betydelig ekstra produktionskapacitet.

Forventningerne til resultatet for 2009 lyder på 0-30 mio. kroner før skat.

Kilde: H+H International

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073