Ejendomsudvikler satser på tilflyttere
Indbyggertallet skyder sandsynligvis i vejret, når Kolding Sygehus efter planen bliver udbygget. Derfor trodser SlotssøGruppen nu krisen i byggeriet og søsætter et stort højhus-projekt i byen.
- Vi satser stenhårdt på de omkring 1000 nye indbyggere, man forventer at få i Kolding i forbindelse med udbygningen af Kolding Sygehus. Og så går vi helt målrettet efter, at erhvervsdelen skal anvendes til erhverv, som er relaterede til sygehus-udbygningen såsom private lægepraksis, siger Per Buchwald, direktør hos SlotssøGruppen, til JydskeVestkysten.
Projektet kommer til at bestå af fire punkthuse, hvoraf det ene bliver 15 etager højt. Byggeriet skal efter planen stå klar til brug i begyndelsen af 2011.
Kilde: JydskeVestkysten