23948sdkhjf

Statens ejendomsselskab udvider direktionen

Efter ni år som udviklingsdirektør indtræder Carsten Rasmussen nu i direktionen hos Freja Ejendomme.

Han kom til Freja i 2008 fra en stilling som studiechef på Arkitektskolen i Aarhus og har blandt andet har været involveret i udviklingen af den tidligere forsvarskommando i Vedbæk, Cortex Park i Odense og Fængslet i Horsens.

- Det er en enormt spændende tid for Freja. I de senere år er vores forretning blevet bredt ud takket være samarbejdet med regionerne, og vi er for alvor blevet en kendt spiller i ejendomsbranchen. Vi har hele landet som arbejdsplads og løfter en væsentlig samfundsopgave, siger Carsten Rasmussen i en pressemeddelelse. 

Han vil fremover udgøre direktionen sammen med administrerende direktør Karen Mosbech, der ser frem til at udbygge samarbejdet:

- Carsten er en stærk faglig leder, der har været med til at professionalisere og udvikle Freja gennem flere år. Det er derfor naturligt, at han træder ind i direktionen og får en endnu stærkere rolle i den strategiske udvikling af Freja, siger Karen Mosbech.

Carsten Rasmussen er uddannet arkitekt og har derudover en Master i Bygherrerådgivning og Værdidesign samt en uddannelse i strategisk ledelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094