23948sdkhjf

Pihl & Søn genopstår

Entreprenørvirksomheden genopstår med tunge navne i bestyrelse, direktion og ejerkreds.

Pihl & Søn vender tilbage til den byggebranche, som entreprenørvirksomheden forlod med et brag efter konkursen i 2013.

Bag genrejsningen står LM Bygs ejer, Carsten Mindegaard, som får økonomisk støtte fra Danske Bank, Vækstfonden og M.J. Eriksson Holding, der indgår som aktiv medinvestor og en del af ejerkredsen.

Til at stå i spidsen for Pihl & Søn A/S har Carsten Mindegaard hentet Halldor P. Ragnarsson fra en stilling som divisionsdirektør hos MT Højgaard. Han har arbejdet i Pihl & Søn A/S siden 1982 – både som direktør for Danmark fra 2001-2012 og som adm. direktør for koncernen fra 2012-2013 – samt været formand for Dansk Byggeri fra 2009-2012.

Fakta: Op og ned med Pihl & Søn

Han starter som adm. direktør i Pihl & Søn A/S senest den 1. august 2017, idet han er bundet af en konkurrenceklausul fra MT Højgaard.

- Halldor P. Ragnarsson er anerkendt som en af byggeriets største kapaciteter, der op gennem 1990’erne og frem gjorde anlægsentreprenøren Pihl til en førende dansk byggeentreprenør. Vi er stolte over, at han vil stå i spidsen for dette meget ambitiøse projekt, siger idémand og ejerleder Carsten Mindegaard.

Arbejder på den lange bane
Bestyrelsesformand for den genrejste entreprenør bliver erhvervsmanden Lars-Christian Brask, der har samme rolle i virksomheder som LM Byg og LH Hockerup. Han lægger ikke skjul på, Pihl & Søn genopstår med store ambitioner for øje.

- Vi er ambitiøse og glæder os over, at vi nu skal genrejse en af byggebranchens mest hæderkronede danske virksomheder og dens unikke ånd. Målet er at være bygherrens foretrukne samarbejdspartner, når det gælder alle former for byggeri, men vi er samtidig meget bevidste omkring, at det kommer til at kræve hårdt arbejde. Vi opererer på den lange bane.

Den nye ejerkreds oplyser i en pressemeddelelse, at Pihl & Søn A/S - som nystiftet aktieselskab - vil stå uafhængigt og intet har at gøre med afviklingen af det gamle konkursbo og dets kreditorer:

- Selskabet vil koncentrere alle indsatser mod opgaver i Danmark, og målet er, ikke mindst i konkurrence med store, udenlandske virksomheder, at skabe danske arbejdspladser.

Licitationen - Byggeriets Dagblad dækker og opdaterer Pihl & Søns tilbagevenden til byggebranchen løbende i samarbejde med Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11