23948sdkhjf

Farum-entreprenør bygger plejeboliger i Køge

Første etape af projekt med 94 boliger er igangsat.

På en byggegrund mellem Fuglebæk Allé og Egedesvej i Køge Nord skal et nyt plejecenter med plads til 32 beboere stå klar til indflytning i april 2018.

Mandag blev første spadestik taget til byggeriet, der opføres af GVL Entreprise med Rubow og Dominia.

- En plejebolig skal føles så lidt som en institution og så meget som et hjem som muligt, og den følelse tror og håber jeg, at de ældre vil få i de nye plejeboliger, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Køge Kommune, Dora Olsen, i en pressemeddelelse.

Boligerne designes, så de kan bruges både som almindelige plejeboliger og som demensboliger. Ifølge Dora Olsen vil det, ud over at imødegå de stigende udfordringer med demens, give Køge Kommune en mere fleksibel plejeboligkapacitet.

Alle boliger og fællesarealer bygges i ét plan for at sikre niveaufri adgang over alt. Byggeriet integreres endvidere med lokalområdets stisystemer og grønne arealer.

De 32 boliger udgør første etape af plejecenteret. Yderligere 62 boliger vil senere blive bygget til, så plejehjemmet i alt kan rumme 94 beboere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094