23948sdkhjf

Her er de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen

Valget står i år mellem to klimaløsninger og et bydelsprojekt.

Lindevangsparken på Frederiksberg, Sønæs i Viborg og Musicon i Roskilde udgør det felt, som frem til den 17. marts skal kæmpe om at få flest stemmer i årets udgave af Bæredygtig Beton Prisen.

Fælles for de tre nominerede projekter er, at de har brugt betonen bæredygtigt og multifunktionelt.

Fakta

Bæredygtig Beton Prisen blev indstiftet i 2009 og uddeles i år for femte gang. Det er en publikumspris, hvor alle har mulighed for at stemme.

Prisen bliver uddelt til en prisfest på Dansk Arkitekturcenter den 30. marts, hvor også In Situ-Prisen og Betonelement-Prisen uddeles.

De nominerede projekter er udvalgt af en jury bestående af partner Julian Weyer fra C.F. Møller, direktør Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder, indehaver Rie Øhlenschlæger fra AplusB, administrerende direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark og formand Niels Søndergaard fra Dansk Beton.

Afstemningen blev skudt i gang den 13. februar og løber frem til 17. marts. Alle kan stemme på deres favorit på www.danskbeton.dk/bæredygtigbetonprisen

På hver sin måde har projekterne anvendt beton som et gennemgående arkitektonisk materiale, der både udfylder en teknisk funktion og samtidig kan bruges rekreativt:

På Frederiksberg satte en massiv oversvømmelse efter et skybrud gang i klimatilpasningsprojektet ved Lindevangsparken. Som en ekstra gevinst har hele kvarteret fået et løft, og borgerne har blandt andet fået en ny plads og en omdannet park.

Da man skulle lave klimatilpasning i Viborg, inddrog man borgerne, og resultatet blev et stort rekreativt område, som har givet merværdi for viborgenserne og gjort hele området mere attraktivt.

Og i Roskilde valgte man at lade en gammel betonfabrik stå og forvandle de eksisterende fabriksbygninger til en ny og kreativ bydel med en vision om "heftig arkitektur, der matcher beton".

Kreativ og bæredygtig brug af beton
- De tre nominerede projekter er valgt, fordi de ud over at bruge betonen bæredygtigt også har brugt den kreativt til flere formål. I Sønæs i Viborg og Lindevangsparken på Frederiksberg har man brugt betonens unikke egenskaber til at løse komplicerede klimaudfordringer, mens man i Musicon-området i Roskilde har genbrugt de gamle betonkonstruktioner og betonbelægninger som en integreret del af den nye bydel, siger partner Julian Weyer fra C.F. Møller, som er formand for dommerkomitéen.

Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 30. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement Prisen uddeles.

- I alle tre tilfælde har man skabt spændende rekreative områder, som indbyder borgerne til mange forskellige aktiviteter. Det er tre meget spændende projekter, som viser de mange muligheder for at bruge beton bæredygtigt, siger Julian Weyer.

Fakta om de nominerede

Sønæs Klimapark i Viborg

Bygherre: Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S
Arkitekt/landskabsarkitekt: Møller & Grønborg A/S
Rådgivende ingeniør: Orbicon
Entreprenør: Svend E. Madsen A/S
Areal: 10 hektar
Anlægssum: 28,4 mio. kr.
Udført: 2015
Regnvandsvolumen: 48.000 kubikmeter vand

Lindevangsparken på Frederiksberg
Bygherre: Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning
Arkitekt: Marianne Levinsen Landskab ApS
Rådgivende ingeniør: Niras
Entreprenør: NCC
Areal: 24.000 kvadratmeter
Anlægssum: 27,4 mio. kr.
Udført: 2015
Regnvandsvolumen: 4.150 kubikmeter

Musicon i Roskilde

Bygherre: Roskilde Kommune
Placering: Roskilde Syd
Rådgivere: Cowi, GHB, SLA, Liw Planning
Entreprenør: Arkil A/S, F. J. Poulsen A/S og Optimus Anlæg A/S
Areal: 250.000 kvadratmeter
Anlægssum: 15-20 mio. kr. om året
Udført: 2010 -

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141