23948sdkhjf

Arbejdskonflikt rammer prestigebyggeri

Boligbyggeriet Bølgen ved Vejle Fjord er i denne uge blevet ramt af arbejdsnedlæggelser.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad er en lønkonflikt den sandsynlige årsag til, at flere arbejdere ved prestigebyggeriet Bølgen i Vejle tirsdag forlod byggepladsen.

Avisen erfarer, at bygherren - Ejendomsselskabet Bertel Nielsen - vil have enterprisen ned i pris. Bertel Nielsen er dog selv uforstående over for arbejdernes aktion:

- Jeg forstår ikke, hvorfor håndværkerne forlod byggepladsen. Det er ikke berettiget, og jeg regner med, at problemet bliver løst allerede i dag, siger han og afstår fra at kommentere de verserende rygter om en eventuel lønkonflikt.

Byggeriet - der er tegnet af Henning Larsen Architects - omfatter i øjeblikket 40 af i alt 115 planlagte lejligheder. De skal efter planen stå færdig til sommer, og de 30 af lejlighederne er på nuværende tidspunkt solgt.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079