23948sdkhjf

fischer fylder på Silvans hylder

Et lettilgængeligt og overskueligt sortiment har bragt fischers produkter til befæstigelse tilbage i Silvans 45 danske butikker
En øget brugervenlighed skal i 2017 være med til at styrke fischers markedsposition på det danske gør-det-selv-marked. En tilbagevenden til Silvans 45 butikker er stort skridt på vejen, der også vækker glæde i den landsdækkende kæde, som sætter pris på den overskuelighed, som fischers farveguide tilbyder byggemarkedets kunder:

- Det sparer tid for alle parter, når kunden selv kan finde det rigtige produkt. Farveguiden øger vores service og frigør tid for medarbejderne, som de kan prioritere på andre opgaver, siger Laila H. Jensen, der er indkøbskoordinator i Silvan Kæden.

Både til proffer og gds’er
fischers farveguide benytter en letforståelig farvekode, som guider kunden til det rette produkt. fischer bliver ofte opfattet som et varemærke, der henvender sig mest til professionelle brugere, men den tyske producent af befæstigelse vil gerne i hænderne på gør-det-selv-folket:

- Vi har produkter, hvor alle kan være med. fischer har et stort forhandlernet, der retter sig mod håndværkere, men gør det selv-markedet har også brug for professionelle produkter, siger Henrik Jønsson, der er salgskonsulent hos fischer, og fortsætter:

- Farveguiden giver brugerne et mere overskueligt udvalg og gør dem i stand til at vælge den rigtige befæstigelse til deres projekt. Vi har nogle gode produkter af høj kvalitet og vil gerne gøre vores sortiment mere tilgængeligt for ikke-professionelle, forklarer Henrik Jønsson.

Hos fischer erkender salgskonsulent Henrik Jønsson, at markedet for gør-det-selv-artikler udvikler sig markant. For fischer er det derfor ekstra vigtigt, at produkterne findes samme sted som forbrugerne:

- Vi ved, at fischer har været savnet i de år, hvor vi primært har rettet vores sigte mod professionelle brugere. Vi er derfor meget glade for aftalen og samarbejdet med Silvan, siger Henrik Jønsson.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111